15/04/2019

Facebook marketing bureau.

Share Now:

Facebook
Twitter
LinkedIn

 

Føler du, at du har handlet lidt i blinde, når du skulle fordele budgettet på SoMe-annoncering? For hvordan har du kunne være helt sikker på, at f.eks. Facebook-annoncering i sidste ende har ført til hårde konverteringer? Nu har Facebook lanceret et værktøj, Facebook Attribution, der kan noget helt særligt. Og det er gratis at bruge. 

Læs med her og find ud af, hvordan Facebook Attribution kan hjælpe dig til at bruge marketingbudgettet mere effektivt. Du får også en trin for trin guide til, hvordan du nemt sætter værktøjet op i din Business Manager. Og til sidst nogle tips, der er gode at vide, før du går i gang.  

Hvad er Facebook Attribution? 

Facebook Attribution – eller ’Tilskrivning’ på dansk – er et værktøj, der kan give et bedre billede af kunderejsen end hidtil. Altså, hvilke touchpoints har kunden været igennem før det endelige køb blev foretaget. 

Her har Facebook Attribution den store fordel, at den kan følge kunden på tværs af devices. For på Facebook er kunden logget ind. Facebook Attribution genererer altså data på baggrund af den enkelte bruger og ikke kun cookies som f.eks. i Google Analytics. Det er smart!

For kunderejsen går jo sjældent kun på én session på ét device. Ofte vil kunder måske blive inspireret på Facebook på mobilen. For så at tjekke produktet ud på Trustpilot. Og herefter skal ægtefællen derhjemme lige kigge med på computeren. Før det endelige køb bliver foretaget. 

Hvordan kan Facebook Attribution optimere dine kampagner?

Facebook Attribution er altså unik, fordi man kan følge kundens adfærd på tværs af bærbar, mobil og tablet. Og du kan tillægge de forskellige touchpoints forskellig værdi. Det giver et mere retvisende og totalt billede af kunderejsen.

Når du har sat Facebook Attribution op, får du en mere sikker viden om, hvad du egentlig får ud af din Facebook annoncering. Hvilke platforme og kanaler virker for din forretning?

Hvis Facebook er en vigtig kanal i dit digitale mix, så kan du ikke komme uden om at bruge Facebook Attribution.

Guide: sådan sætter du Facebook Attribution op

  • Gå ind i din Business Manager på Facebook. Åbn menuen øverst til venstre og vælg ’Attribution’ under ’Measure & report’
  • Når du har klikket på ’Attribution’ viser Facebook dig en info-boks om værktøjet. Klik på ’Get Started’
  • Når du har klikket på ’Get Started’ bliver du bedt om at vælge, hvordan din konto er organiseret. Er du en enkelt virksomhed, arbejder du med flere brands eller er du et bureau? 
  • Nu skal du til, at gruppere dine konti og datakilder for, at skabe de rapporter, der har værdi for dig. Det kalder Facebook Attribution for ’Line of Business’. Klik på blyantsikonet og giv rapporten/Line of business et navn. 
  • Nu skal du vælge de annoncekonti, pixels, apps og offline event sets, du har adgang til.

Du skal også tilknytte personer og vælge tidszone og valuta. Bemærk, at du ikke senere kan ændre tidszone og valuta. 

Vær opmærksom på, at en annoncekonto kun kan knyttes til én ’Line of Business’ ad gangen.

  • Når du har sat indstillingerne, klikker du ’Confirm’. Så kommer dette skærmbillede frem:
  • Vælg ’Ad platforms’ for at tilføje kanaler som f.eks. Google Ads. På den måde kan Attribution-værktøjet skelne mellem betalte kanaler og organiske kanaler. 

Du kan læse mere om opsætningen og gennemgang af Facebook Attribution her.

Hvordan kommer du i gang med at analysere?

Nu har du sat Attribution-værktøjet op. Men hvordan kommer du i gang med at analysere data? 

Husk først og fremmest, at Facebook Attribution kun indsamler data fra det tidspunkt, du har sat indstillingerne op. Der vil derfor gå lidt tid, før data kan sige noget validt om hvilke kanaler, der bidrager med konverteringer og trafik i dine kampagner.

For at få et overblik over dine data, så gå ind på forsiden af værktøjet [skærmbillede af overblik] 

Her kan du se hvilke kanaler, der bidrager med flest konverteringer og besøg. Og om det var fra annoncering eller organiske kanaler. 

Herfra kan du gå videre og se mere detaljerede rapporter på, hvilken af dine kampagner, der bidrager mest effektivt til kunderejsen. 

Skræddersy dine datasæt og optimér ROI

Det smarte ved Facebook Attribution er, at du kan analysere mere nuanceret end man før har kunnet i Ads Manager, som kun har samlet data for ’Last Touch’. 

Med Attribution kan du f.eks. tillægge de forskellige touchpoints forskellig værdi alt efter, hvad der er vigtigt for din virksomhed. Og du kan sammenligne din egen skræddersyede model med Facebooks statiske default ’Last touch’ model. 

[skærmbillede af sammenligning]

Måske anser du det første touchpoint, hvor kunden opdager produktet, og det sidste touchpoint ved check out for at være de vigtigste. Så kan du i Facebook Attribution vælge at tillægge første og sidste touchpoint 30% værdi hver – og de mellemliggende touchpoints 40%. Nu får du et mere nuanceret billede af, hvilke kanaler, der er de vigtigste i din markedsføring.

Få ny viden om kundernes rejse

Som sagt har Google problemer med præcist at identificere, hvornår den samme bruger er aktiv på tværs af devices. Med Facebook Attribution kan du følge brugerne overalt, hvor de er logget ind. 

Hvordan får du et overblik over kunderejsen? Klik på ’Cross Device’ i den øverste menulinje. Her kan du se, om kunderne kom frem til køb kun fra en mobilenhed, kun fra bærbar eller fra en kombination af devices.

[skærmbillede]  

Slut med spekulationer. Med Facebook Attribution har du nu data, der viser præcis hvilke kampagner, der virker, og hvordan du fremover kan bruge dine annoncekroner mest effektivt.

Tips om Facebook Attribution:

  • Følger brugere – ikke pixels – og måler derfor mere præcist
  • Er gratis at bruge
  • Kan bedre tracke brugeres adfærd på tværs af devices 
  • Husk at data først bliver indsamlet, når du sætter attribution op. Du kan ikke få viden bagudrettet
  • Andre Attribution-værktøjer kan underrapportere på mobilbrug – her står Facebook Attribution stærkt

 

Har du hørt om Facebook Power 5? Hvis ikke, kan du læse mere om det her.